Min voksne søn og jeg, valgte hotellet da det tilbyder værelser med en dobbeltseng og en enkeltseng. På den måde kunne vi dele værelse men ikke seng. Men hverken billederne af værelset eller beskrivelserne fortalte noget om, at den ekstra seng kun var ca. 175 cm lang og altså må være tiltænkt børn.
Vælg ikke dette hotel hvis du ønsker at sove. Vi boede der heldigvis kun to nætter fra torsdag-lørdag. Vi boede på første etage og havde tilsyneladende en bar lige nedenfor vinduet. Og gaden nedenfor fungerede vist som en genvej hjem fra byen, hundeluftergade mm. Sjældent har vi oplevet SÅ meget larm HELE natten igennem. Det var musik, sang, råben, hundegøen, trafik osv. vi fik stort set ikke lukket et øje.
Beliggenheden er sådan set meget central, men kvarteret ikke særlig rart. Der var ekstremt beskidt på gaderne omkring, skraldelugt osv. Desuden virkede det ikke særlig trygt om aftenen. Vi oplevede små grupper/ bander der mindede om lommetyve eller lign. der fulgte efter os osv. og nogle virkede også påvirkede af stoffer eller lign.