Jeg er chokeret over den oplevelse, vi havde på dette hotel. Da vi tjekkede ind, var værelset meget varmt og mindre end det, vi havde bestilt. Ved henvendelse til personalet var de ikke enige i vores betragtninger, men vi fik dog tildelt et nyt værelse. Værelset var dog iskoldt, og det var tydeligt, at der ikke var isoleret mellem vinduet og væggen omkring. Vi kunne tydeligt mærke, at det trak ind med iskold luft. Det betyder næppe noget om sommeren men om vinteren og ovenikøbet en dag med storm, er det ret vigtigt. Derudover virkede varmen på vores værelse ikke. Vi gjorde personalet opmærksom herpå, og det var klart, at der ikke var meget at gøre. Vi gik en varmeblæser fra under disken (måske den de ansatte skulle bruge at varme sig på??), og den hjalp da en ganske lille smule, hvis man stod op ad den, men den kunne langt fra varme hele værelset op, og så larmede den så meget, at det var umuligt at sove med den tændt. Da vi endnu engang henvendte os i receptionen, fik vi at vide, at der ikke var noget at gøre. Personalet kunne ikke garantere, at det ville være anderledes på andre værelser, da det var lidt tilfældigt, om varmen virkede eller ej. Det er under al kritik på en dag, hvor det stormer, og vinden står direkte ind på hotellet, som ikke er isoleret. Vi frøs natten igennem og valgte at tjekke ud tre dage før tid og finde et andet og bedre hotel. Da vi gjorde personalet opmærksomme herpå, svarede de “I’m sorry” men gjorde fortsat ingenting for at udbedre situationen. Je